Hold rovdyr ude
Når man skal have en udekanin, skal man sørge for at rovdyr ikke kan komme ind til kaninen.
Hvis man selv bygger kaninens bur/hus, skal man ikke bruge hønsenet, man skal bruge det kraftigste volierenet man kan få. Ræve skal ikke bruge alverdens for at komme ind til kaninen, så det er vigtigt, at du både skærmer siderne, top og bund. Som sider og top kan man bruge volierenet eller tagplader. Som bund kan man lægge fliser eller grave nettet ned under jorden, og så derefter lægge jord, sand eller andet blødt over.
Kaniner tåler ikke at gå på net eller direkte på fliser da der er risiko for, at der kan opstå potesår.